tirsdag den 11. oktober 2016

Noans mærke


Kære lærer
I den seneste tid, har jeg været ud på flere skoler, hvor jeg har talt med klasser, der har arbejdet med min bog "Noans mærke". Det har været inspirerende samtaler, og det jeg også har fået med fra besøgende, er en besked fra lærerne om at samle et undervisningsmateriale til bogen, da både børn og lærere har været glade for at arbejde med den. 

Denne blog er derfor et forsøg på at samle et undervisningsmateriale til Noans mærke. En blog, hvor der er mulighed for vidensdeling. Jeg håber, I vil indsende jeres ideer til mig. Små som store, så vi sammen kan lave et fantastisk materiale.

Noans mærke er en letlæst børneroman, der indeholder træk fra både eventyr og fantasygenren. Bogen henvender sig primært til 3.-5. klasses elever, men kan også bruges til ældre børn, der har svært ved at læse.
Bogen har et lixtal på 10, men opleves ikke som en letlæsningsbog. Det er en bog, der stiller spørgsmål til de store følelser: Vrede, sorg, glæde og savn. Men der er også mulighed for at arbejde med fx venskab og fabeldyr.

Kærlig hilsen
Jane
janesusanneandersen@gmail.com





Ingen kommentarer:

Send en kommentar